Christianskirken i Lyngby

Ledig stilling i Christianskirken

ALT søges

Stillingen som alt ved kirkens søndagskor er ledig til besættelse pr. 1. februar 2019

Søndagskoret (SSATB) medvirker ved alle højmesser og gudstjenester på søn- og helligdage, inkl. forudgående prøve. Herudover juleaften og ved konfirmationer samt deltagelse i musikgudstjenester på andre ugedage – op til 8 pr år. Der er pligt for alle sangere til at medvirke i gudstjenester i kirkens regi – også på lokaliteter uden for kirkerummet og udendørs. Korets funktion er at støtte og lede salmesangen og korsvarene samt ofte at bidrage med motet eller introitus. Sangerne har pligt til at forberede sig på udsendt repertoire forud for prøver og tjenester. Nodelæsning og evne til at fastholde sin egen stemme i flerstemmighed, både i klassisk og nyere repertoire, er en forudsætning.

Søndagssangerne har en arbejdsgiverbetalt frisøndag årligt plus 5 ugers ferie. Ferie bevilges som regel ikke i forbindelse med de kirkelige højtider: jul, påske, pinse og ved konfirmationer.

Løn: 3.676,68 kr. pr. måned. Der ydes løn under ferie, som optjenes det første år i ansættelsen.

Yderligere information og evt. aftale om foresyngning fås hos organist Miriam Widmann.

Ansøgningsfrist: fredag d. 25/1 2019 kl. 12

<< Januar 2019 >>
Ma Ti On To Fr
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 25 26
28 31      

Det sker ..