Christianskirken i Lyngby

Om dåben

Dåbens gave

Af Eigil Saxe

doebefont2

I den kristne kirke er børnene ofte blevet døbt som ganske små – typisk kun en uge gammel i lighed med den jødiske tradition for omskæringen af drengebørnene. På den måde udtrykker den kristne dåb den nye pagt mellem Gud og mennesker. Dåben reformerer den gamle pagtslutning og understreger, hvordan Gud favner sin skabning.

Gud skænker i dåben et menneske sin tilgivelse og det evige liv – ganske gratis. Tilgivelsen og vores synders forladelse er som en uudtømmelig kilde eller bankbog (måske et mere forståeligt billede i en moderne pengefikseret tid?).

Den kristne tro rækker fuldt ud til dette liv. Men der er en evighedsdimension i vort menneskeliv, som dåben også rækker til. Det evige liv begynder i dåben. Derfor er tilgivelsen et fundament for livet med andre mennesker. Ja, tilgivelsen er også vigtig, når vi har svært ved at bære over med os selv og vore egne mangler og fejl. Og tilgivelsen rækker med syndernes forladelse både til dette liv, men også til livet sammen med Gud i evigheden.

Dåb, billedsprog – og dåbslys

Hvis vi som mennesker skal forstå hvad dåb er, må vi bruge billeder. Sådan er det også med andre dybe og væsentlige sider af tilværelsen: billeder er vigtige for at forstå, hvad kærlighed og had, tillid og mistillid, håb og håbløshed betyder for mennesker. Billeder er nødvendige for at nærme sig Gud og få en indsigt i, hvad Guds rige er.

Ganske tidligt i kirkens historie foregik dåben om natten inden påskedag. Herved blev meningen med dåben tydeligere: de kristne kom til at høre sammen med Jesus, der brød dødens magt påskemorgen. Med Jesu opstandelse påskemorgen har Livet sejret over døden, Lyset over mørket. Ja, Jesus sagde selv, han er verdens lys – lyset for alle mennesker. Derfor har præster i Christianskirken i mange år givet de nydøbte en stearinlys, som tændes ved kirkens dåbslys umiddelbart efter dåbshandlingen.

Dåb og korstegn

”Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og dit bryst til et vidnesbyrd om at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.” Således indledes selve dåbshandlingen efterfulgt af tilspørgsel og 3 håndfulde vand.

Gennem dåben blev mennesker optaget i menigheden og fik fællesskab med Jesus.

I jødedommen kunne man udtrykke et ejendomsforhold ved at udtale ejerens navn over en person. Den, der nævnes med Herrens navn, tilhører ham, står der i 5.Mos.28,10. Med ordene ved dåben ”i Jesu navn” har de kristne givet udtryk for den samme tanke, samme virkelighed. Som Guds ejendom får den døbte påtrykt hans segl og mærke, korstegnet. Det er dog ikke et slavemærke, men korset er tegn på de barnekår, som den døbte får del i. Samtidig kommer disse barnekår til udtryk i bekendelsen til den Gud, Jesus fortæller om – den treenige Gud.

Dåb er en rituel eller religiøs tvætning, som er kendt overalt i religionernes verden. Rituelle, religiøse tvætninger skal rense og undertiden også helbrede.

Dåb i den kristne kirke var oprindeligt en dåb ved fuld neddykning. I kirken henter dåben sin betydning først og fremmest fra Jesus og Paulus. Dåben gør mennesker til Jesu disciple. Paulus understreger, hvordan dåben betyder skæbnefællesskab mellem Jesus og hans disciple: ligesom Jesus er død og begravet, dør og begraves den døbte rituelt og symbolsk sammen med Jesus. Og på samme måde som Jesus er opstået fra de døde, skal den døbte opstå sammen med Jesus på dommens dag ved tidernes ende.

Hvad hjælper 3 håndfulde vand?

Sådan er der nok mange, som spørger. Rationelt og for så vidt forståeligt. Symbol­handlinger har såvel i som udenfor kirken altid skabt forargelse og undren.

Det gjorde det også hos apostlen Peter Skærtorsdag aften, hvor han var sammen med Jesus inden han blev taget til fange og korsfæstet. Evangelisten Johannes fortæller, hvordan Jesus den aften vaskede sine disciples fødder. Disciplene protesterer, men Jesus svarer, at ”hvis jeg ikke vasker jeres fødder, har I ikke lod og del sammen med mig”.

Peter siger fromt, at så vil han vaskes over det hele. Men Jesus understreger overfor ham, at den, som har fået vasket sine fødder, er ren over det hele.

Med andre ord: fodvaskningen er symbolsk og rituel. Ligesom Jesus samme aften giver disciplene et lille stykke brød og lidt vin som hans eget legeme og hans eget blod. Symbolsk og rituelt.

På samme måde som ved dåben. Ved dåben er det også tre håndfulde vand, som vasker og renser – og skaber glæde. Rituelt viser dette vand, hvordan kristne i dåben dør og begraves sammen med Jesus, så vi også skal opstå sammen med ham.

Genfødslen i dåben

Dåbsritualet indledes med en lovprisning af Gud, der er hentet fra apostlen Peters første brev (1.Pet.1,3): Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Selve dåbshandlingen afsluttes med håndspålæggelsen, hvor præsten siger, hvad der er sket i dåben: Gud har genfødt dig ved vand og Helligånden…

Her kædes dåb og fødsel sammen. Som menneske fødes jeg af min mor og kommer på den måde til verden som min mors og fars barn. På samme måde gør Gud mig i dåben til sit barn (uanset min alder). Gud genføder den kristne til et nyt liv, hvor Gud vil være som en far for den kristne.

Gud giver i dåben sin Helligånd som pant på dén virkelighed. Når jeg som menneske kommer i tvivl og bliver usikker på mig selv og min Gud, så er dåbens vand det ydre tegn, som kan støtte og hjælpe mig til at holde fast i troen på Guds kærlige vilje med os mennesker – i liv og i død.

- og dåbens opgave

I dåbens gave ligger også en opgave: vi skal lade tilgivelsen omsætte i praktisk dagligdag i forhold til vore medmennesker. Næstekærligheden er den kristne tros helt centrale indhold – i ord og handling. Ikke som en sur pligt, men som en glad udfordring og opgave.

Når vi døber børn, følger der også en yderst vigtig opgave med barnedåben. Det er en opgave, som først og fremmest forældrene har ansvaret for at løse. Det drejer sig om oplæringen i den kristne tro. Det kaldes også den kristne børnelærdom, fordi det drejer sig om de grundlæggende dele af kristendommen. Opdragelsen i den kristne tro sker ved at fortælle og genfortælle historierne i vores bibel om Gud og Jesus for børnene. Hertil udstyres dåbsforældre i Christianskirken i dag med gode billedbibler.

Forældrene har valgt 3-5 faddere, som forpligtes på at hjælpe forældrene i løsningen af opgaven. Faddernes opgave består også i at bede til Gud for den døbte pige eller dreng.

Forældres og fadderes forpligtelse er ikke juridisk bindende, så der er ingen, som kommer i fængsel, fordi de undlader at leve op til forpligtelsen. Men det er en moralsk, menneskelig forpligtelse, som rækker langt ud over det, som jura kan fastsætte omkring forholdet mellem mennesker. Den moralske forpligtelse handler om kærlighed, troskab og tillid mellem børn og voksne.

Og ligesom ingen venter med at give deres børn mad i munden til de forstår, hvad mad er for noget, sådan skal vi heller ikke vente til de forstår, hvem Gud og Jesus er, med at fortælle vores børn om Gud.

Døbefonten er et kildevæld af perspektiver og synsvinkler på vores tilværelse som mennesker – et kildevæld vi kan øse af hele livet.

<< November 2017 >>
ma ti on to fr
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22
27 30      

Det sker ..