Christianskirken i Lyngby

Samfundshøjskolen

Samfundshøjskolen har eksisteret i over 25 år. Formålet med Samfundshøjskolen er at øge deltagernes viden om og engagement i deres egen tilværelse og i samfundet. Derfor sættes væsentlige samfundsspørgsmål til debat gennem foredrag og diskussion.

Samfundshøjskolen foregår i Christianskirkens sognegård hver torsdag kl. 14.00 - 16.00 i vinterhalvåret fra oktober til marts.

Der er stor interesse for at deltage i Samfundshøjskolen, og deltagerne tilmelder sig for en hel sæson. Har man været tilmeldt i forrige sæson får man tilbud om at deltage igen, når den nye sæson starter. Er der interesse for at deltage i Samfundshøjskolen, er man velkommen til at kontakte kirkekontoret.

Et særkende ved Samfundshøjskolen er debatten, hvor foredragsholderen ofte siger, at deltagerne gav dem ”noget med hjem”. Et andet særkende er, at den bæres af 15-20 personer, der tager ansvar for sammensætning af program og det praktiske med kaffen og økonomien. Det er ikke menighedsrådet, som står for driften og økonomien i Samfundshøjskolen.

Samfundshøjskolen er tæt vævet sammen med navnet og personen Otto Krabbe. I mere end 30 år var Otto Krabbe forstander for Kristeligt Studentersettlement på Vesterbro og i 15 år rektor på Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium på Hummeltoftevej indtil sin pensionering i 1980. Da bosatte han sig i Christians sogn og etablerede Samfundshøjskolen i 1983. Han havde blik for krydsfeltet mellem tro og menneskeliv, og i Samfundshøjskolen blev det sat ind i den større samfundsmæssige sammenhæng. Det er ikke en kirkehøjskole, men en samfundshøjskole, der holder til i kirkens sognegård.

I mange år var det primært mennesker fra Christians sogn, som deltog i Samfundshøjskolen. Det har ændret sig markant over de senere år, og Samfundshøjskolen er i dag åben for alle, og mennesker etablerer heldigvis netværk på kryds og tværs.

<< November 2017 >>
ma ti on to fr
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20
27 30      

Det sker ..