Christianskirken i Lyngby

Folkekøkkenet

Tilmelding til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.en uge før arrangementet. Pris 30 kr. Se kommende datoer nederst.

Folkekøkken buffetbord

For et års tid siden tog en gruppe frivillige fat på at lave fællesspisninger i sognegården. Tanken havde sit udspring i kirkens Diakoniudvalg, der blev oprettet efter sidste valg, på initiativ af den nyvalgte
Per Hulstrøm. En af folkekøkkenets frivillige hedder Lene Kongsted. Hun interesserer sig for fora med relationer, hvor små fællesskaber opstår, så da hun blev kontaktet af Per, var hun straks med på ideen
om et arrangement med fællesspisning.

Mange spiser alene og savner at dele et måltid mad med andre, for når vi spiser sammen, opstår der både samhørighed og fællesskab, fortæller Lene.

Den kristne kirke begyndte som et måltidsfællesskab, hvor folk bragte med til bordet, hvad de formåede og alle var velkomne uanset stand, køn og baggrund.
Dette var højst usædvanligt i et stramt hierarkisk samfund som det, der herskede på Jesu tid. Derfor blev deltagerne også kaldt for: ”Dem, der elsker meget”, fortæller Lisa Tikkanen Pagh.

Initiativ fra frivillige
Nu inviteres der til folkekøkken hver måned i sognegården, hvor man i fællesskab spiser et måltid mad, arrangeret af de frivillige. En anden af de frivillige, Keld Andersen, fortæller, at han og hans kone
Anne-Lise blev spurgt af deres tidligere nabo,
kirkeværge Inge Rasmussen, om de havde lyst til at være med i projektet. 

Resultatet blev, at Keld gik med i arbejdsgruppen og Anne-Lise hjælper til med det praktiske. Både Lene og Keld oplever, at de kun er blevet mødt med givende og god respons. Alle synes, det er et godt initiativ; venner vil gerne deltage og er opmærksomme på, om der er nogle i deres omgangskreds, som kunne have interesse i også at deltage i måltidsfællesskabet.
På spørgsmålet om hvorvidt der virkelig er behov for fællesskabsdannende tiltag i Lyngby Vest, svarer begge et klart ja. ”Ofte har folk travlt og ser måske ikke i første omgang behovet for fællesskabsdannelsen. Men netop fordi folk har travlt og ikke altid har tid til nærvær i relationerne, er der behov for tiltag, der styrker fællesskabet” forklarer Lene.  Folkekøkkenet kan på den lange bane være med til at imødegå problemer med ensomhed, isolation og manglende støtte i et tæt, lokalt netværk. Når det går lidt for hurtigt i dagligdagen, risikerer vi at overse og pleje vores relationer, holde af de mennesker, der er omkring og os, og måske lidt efter lidt glider usynligt fra os. Lene synes, at netop hér kan folkekøkkenet være med til at dække noget af behovet for et mere struktureret, indbydende og inkluderende fællesskab. 

Alle er velkomne
Folkekøkkenet er åbent for alle, og man behøver ikke have tilknytning til kirken, selvom det foregår i sognegården. Det tiltaler Keld, at alle er velkomne, uanset religiøst ståsted: ”Det skal ikke forstås, som at jeg er ”ugudelig” eller noget; for det synes jeg jo ikke, at jeg er, men det er som sagt åbenheden, der tiltaler mig”.

Mange af Christianskirkens arrangementer bæres af en stor flok af frivillige, der hjælper med alt fra at søsætte og afvikle arrangementet til at sætte den sidste kop på plads i skabet, når opvaskemaskinen er færdig.  For Keld er det vigtigt at være med til at skabe noget for andre, og så ”er det vildt hyggeligt og givende at møde nye mennesker, som jeg overhovedet ikke kender på forhånd. Den lille ”kom-lidt-tættere-på-hinanden-aktivitet”, som indleder aftenen, gør, at man får en lille hyggelig snak om mangt og meget med de andre deltagere”.

Det kristne og menneskelige syn på næstekærlighed er basis for Lenes engagement som iværksætter ved Christianskirken: ”For mig giver det mening at skabe et lokalt forankret fællesskab via kirken. Den protestantiske kirkes rummelighed og budskabet om næstekærlighed, og netop det at vi viser vores nærmeste, at vi holder af og ønsker det gode for hinanden, er et godt fundament for fællesskabsdannende tiltag som folkekøkkenet”.

Planlagte datoer:

Folkekøkken
Sognegården, Chr. X's Alle 122, Lyngby
Onsdag 30/10 2019 18:00 - 21:00

Kom og nyd et dejligt måltid mad i sognegården. Vi mødes til en lille velkomst, hvor vi hilser på hinanden og byder nye deltagere velkommen. Kl. 18.30 sætter vi os til bords og hygger os med den veltilberedte mad i hinandens selskab. Pris 30 kr. Tilmelding til Lene Kongsted en uge før arrangementet.

Torsdag 05/12 2019 18:00 - 21:00

<< September 2019 >>
Ma Ti On To Fr
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14
16 20 21
23 25 26 27 28
30            

Det sker ..