Christianskirken i Lyngby

Kors på gavl

”Nu kan man se, det er en kirke!”

korsgavl

Christianskirken har fået et kors over hovedindgangen.

Christianskirken er et flot og imponerende bygningskompleks, men nogle har svært ved at se, at det er en kirke. Ved indvielsen i vinteren 1941 kom den konservative konge Christian X med en spydig kommentar om, at det lignede en brandstation! Hvis han havde haft mulighed for at besøge kirken i dag, ville han ikke have været i tvivl.

Er der behov for et kors?

For en del år siden åbnede en af kirkens præster for en diskussion i menighedsrådet, om der var behov for et kors på kirkens sydgavl ud mod Chr Xs Allé.

Det endte med, at menighedsrådet henvendte sig til kunstneren Erik Heide, der bor på Mors, og spurgte, om han ville lave en kunstnerisk udsmykning i korsform til kirkebygningens store sydgavl.

Kunstneren Erik Heide

Erik Heide har en lang erfaring som kunstner og skulptør bag sig, og hans arbejder har givet ham stor anerkendelse. Selv er han en ydmyg mand, der måske godt kender sit eget værd, men også sin egen begrænsning. Det er således typisk for Erik Heide, at han selv har lavet den gravsten, som en dag skal sættes på hans grav.

Erik Heide udarbejdede i 2002 tre forskellige forslag, som vi drøftede i det nedsatte udvalg under menighedsrådet. Vores interesse samlede sig om et af forslagene, men vi havde nogle bemærkninger til udformningen, som vi videregav til Erik Heide.

Han tog hjem og arbejdede videre med det og kom så med et nyt forslag, der tilgodeså vores indsigelser – og kunstneren selv mente, at korset i den nye udformning faktisk var blevet bedre!

Forslaget bliver taget af budgettet – igen og igen

Menighedsrådet diskuterede det fremlagte forslag, og selv om der ikke var fuldstændig enighed om det, så besluttede menighedsrådet at sætte projektet på budgettet. Men dér blev det ikke stående ret længe.

For menighedsrådet måtte beskære sit budget igen og igen 5-6 år i træk! Først med budgettet for 2009 lod det sig gøre at få plads til det.

Så lykkedes det!

I januar 2009 besluttede menighedsrådet at spørge Erik Heide, om han stadig ville og kunne lave korset – der var gået korsopsaetning7-8 år siden vores første henvendelse!

Erik Heide ville meget gerne realisere det – det havde han drømt om lige siden han arbejdede med det første gang. Og en solskinsdag i august 2009 blev korset sat op på kirkens murstensgavl.

Et åbent og rustikt kors

Erik Heide fortæller selv, at han i sit liv som kunstner har arbejdet meget med korsformen.

Korset er lavet i sandblæst rustfrit stål. Lameller i lidt forskellig længde fletter sig ind i hinanden og danner et åbent og rustikt kors, hvor mødestedet i centrum er særligt fortættet af det dobbelte lag lameller.

Et møde mellem det jordiske og det himmelske

De lodrette og vandrette linjer ser han som et billede på menneskelivet: korsets linjer illustrerer mødestedet mellem det jordiske og det himmelske i tilværelsen. Mellem det guddommelige og det menneskelige – uanset om man er kristen eller ej. Han ser således ikke korset alene som et kristent symbol.

Erik Heide er samtidig bevidst om, at korset for kristne mennesker har en bestemt historie. Og den historie giver korset en ganske særlig betydning og mættet symbolik for kristne. Det er en historie og symbolik, som Erik Heide har lagt ind i sit kors til Christianskirkens sydgavl.

Korset som kristent symbol

Kristendommens hovedperson Jesus Kristus ender sit liv på et kors. Inden Jesus fæstnes til korset, bliver han pisket og Korsets-opsaetningtortureret bl.a. med en tornekrans, der sættes på hans hoved og ned i panden. Den tornekrans bliver symbol på lidelsen og smerten.

Erik Heide har skabt en tornekrans af små, firkantede flader, der markerer centrum i korset, hvor det jordiske og det himmelske smelter sammen.

Men hvordan har Erik Heide udfoldet den særligt kristne symbolik i korset, hvor korset kan rumme både døden og livet? Erik Heide peger selv på, at guld er symbol på sejr. Og derfor er tornekransen blevet til en tornekrone i guld.

Mens tornekransen er symbol på lidelse, smerte og død i tilværelsen, er tornekronen symbol på livets sejr over døden, lysets sejr over mørket.

Den stærke symbolik i korset henter sin inspiration fra det, som evangelierne i Ny Testamente fortæller: Jesus dør på korset Langfredag, og opstår Påskemorgen som Kristus. På den måde rummer det kristne kors også livet. Korset bliver et grundlæggende symbol på troen, håbet og kærligheden i kristendommen. De kristnes livstegn, som Grundtvig kaldte det.

Kunstnerisk stil

Uden at være den store kunsthistoriker vil jeg vove den påstand, at hvis man ser på Erik Heides kors ud fra en kunsthistorisk vinkel, så passer det nye kors på gavlen umådelig godt ind i den stil, som menighedsrådet tidligere har valgt, når man valgte en kunstnerisk udsmykning til kirkens indre rum.

Det gælder døbefonten og alterbordet fra byggeriet af kirken i 1941. Og især Poul Høms alterbillede og Mogens Jørgensens glasmosaik – begge fra begyndelsen af 1960’erne.

Det er menighedsrådets håb, at nye generationer af kirkegængere vil glæde sig over Erik Heides kors på kirkens sydgavl – både når børn bæres ind i kirken til dåb og når døde bæres ud. Alt sammen sker det under korsets tegn, for hele vores tilværelse som mennesker er mærket af det livstegn!

Eigil Saxe

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

<< Oktober 2017 >>
ma ti on to fr
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Det sker ..