Christianskirken i Lyngby

Kirkens orgler

Musik spiller en helt afgørende rolle i menneskers gudsdyrkelse. Kristendommen er ingen undtagelse.
En gudstjeneste uden musik er som en sommerferie uden sol – trist og kedelig. Den fælles sang med musikledsagelse ved menighedens gudstjenester har i vores danske kirke fået en ganske særlig betydning.

Christianskirken spiller på flere tangenter!

Hovedorglet

Organist Torsten Svendsenhovedorglet

I 1943 – året efter Christianskirkens indvielse – tog man kirkens nye orgel i brug. Det blev bygget af af orgelbyggerfirmaet Frobenius og Sønner, der jo havde og stadig har deres værksted i sognet. For sin tid var det på mange måder ganske banebrydende. I de forudgående årtier havde den gryende Orgelbevægelse, der havde sit udspring i Tyskland, med stor energi argumenteret for, at barokkens orgler, der stadig kunne ses og høres i stort set uændret stand rundt omkring i Tyskland, rummede en række klanglige og mekaniske kvaliteter, der i de mellemliggende århundreder var gået tabt i orgelbyggerkunsten. Hos Frobenius havde man været lidt afventende over for dette nye, men nu var man rede til at tage det store spring væk fra romantikkens brede klange og pneumatiske spillemekanik. Orglet i Christianskirken er blot firmaets 2. orgel bygget efter Orgelbevægelsens principper – næsten da. Orglet er blandt andet bygget op med fritstående orgelpiber i hovedværk og pedal. En praksis, man ikke ser i de gamle barokorgler, hvor piberne altid er bygget ind i et orgelhus, der er med til at samle og lede klangen. Et andet eksempel på de fritstående piber ses i det gamle radiohus på Rosenørns Alle, men meget almindeligt er det aldrig blevet.
Især klangligt må man i dag nok erkende, at man ikke nåede helt så langt i retning af barokkens klang, som man den gang troede. Nogle stemmer er stadig meget brede i klangen og ret langt fra den opfattelse man i dag har af barokkens klangverden.

Orglet var imidlertid ved sin indvielse meget berømmet, og blandt andet komponisten Leif Thybo brugte det som arbejdsinstrument og inspiration ved kompositionen af flere orgelværker. Se også en artikel fra Billedbladet om kirkens nye orgel.

Fra starten var orglet ikke helt udbygget. Det var en ganske stor investering, så man undlod – som man ofte ser det – i første omgang at indsætte en del stemmer. De blev så gradvist tilføjet over de følgende år. Kigger man ind i orglet, kan man godt fornemme krigstidens materialemangel. Store orgelpiber er næsten uden undtagelse lavet i træ og ikke i orgelmetal (en tin- / blylegering), der var næsten umuligt at opdrive.

Efter 40 års tro tjeneste var orglet i starten af 80-erne tjenligt til en større hovedreparation. Vindkanalerne og vindladerne, der er lavet af træ, var efterhånden blevet utætte, så piberne ikke fik nok luft. Dette blev ordnet samtidig med, at vindladerne blev ombygget for at give en mere stabil tone, og enkelte stemmer blev udskiftet med andre eller flyttet til et andet sted i orglet, så alt i alt var det en større omgang. Sjovt nok undlod man – måske af økonomiske grunde – at tage skridtet fuldt ud. Så i den sidste snes år er et par stemmer (principal 16' i pedalet og principal 4' i rygpositivet) blevet omintoneret, simpelthen fordi de ikke fungerede ordentligt. Endnu nogle stemmer står på listen over ting, der skal ordnes; kommer tid, kommer råd! Orglet er efterhånden en lidt ældre dame og kræver derfor løbende lidt kærlig røgt og pleje.

Som orglet står i dag, har det følgende disposition på 34 stemmer:

HOVEDVÆRKRYGPOSITIVSVELLEVÆRKPEDAL
Quintatøn 16' Gedakt 8' Spidsfløjte 8' Principal 16'
Principal 8' Quintatøn 8' Gamba 8' Subbas 16'
Rørfløjte 8' Principal 4' Nathorn 4' Oktav 8'
Oktav 4' Blokfløjte 4' Gedaktfløjte 2' Gedakt 8'
Gedaktfløjte 4' Koppelfløjte 2' Spidsfløjte 1' Oktav 4'
Nasat 2 2/3' Quint 1 1/3' Sequialtera II Mixtur IV
Oktav 2' Scharf III Mixtur III Basun 16'
Mixtur V Krumhorn 8' Regal 8' Trompet 4'
Scharf III Tremulant Tremulant  
Trompet 8'      

 

Kororglet

 Af organist Torsten Svendsen

adsc00827Efter mange års diskussioner frem og tilbage vedtog menighedsrådet i 1998, at man skulle arbejde for, at der kom et kororgel i kirken. Lånet af et lille orgel et par år tidligere havde vist, at vi kunne få stor fornøjelse af et orgel placeret ved siden af alteret. Der blev nedsat et orgeludvalg og sagen gik i gang. At det var Frobenius, der skulle bygge orglet, blev hurtigt vedtaget, og det gav heller ikke store problemer at finde ud af, at Johannes Exner, der jo har tegnet vores sognegård og – som en udløber af orgelsagen - også prædikestolen, skulle spørges, om han ville tegne et kororgel til kirken. Han accepterede opgaven, og efter en tid kom han med forslag til det meget spændende orgelhus, vi har i dag. Det er på mange måder meget utraditionelt. Selve grundplanen består af lutter skæve vinkler, og også taget skråner stærkt ind mod kirkerummet. Det giver et meget stærkt modspil til kirkerummets mange rette vinkler og stramme opbygning.

Den klanglige opbygning blev til i et samarbejde mellem orgelbygger Ole Høyer og kirkens organist, Torsten Svendsen. Det var vigtigt for os, at kororglet blev disponeret til at kunne klare nogle af de opgaver, som det store orgel i kraft af bl.a. sin meget brede klang har lidt svært ved. Så det er endt med et orgel med en meget præcis og charmerende klang, der ikke bliver ringere af, at det er placeret i kirkens bedste hjørne rent klangligt. I daglig brug har det til vores store glæde vist sig, at det både kan spille sammen med en stille sangstemme, men så sandelig også kan styre salmesangen i en fuld kirke. Ikke så ringe!

Orglets disposition søger at give så mange muligheder, som muligt, inden for begrænsningen på 6 stemmer uden selvstændigt pedalværk, og meget utraditionelt for så lille et instrument har det en principal 8' som den bærende stemme. Den samlede disposition er:

Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Blokfløjte 4', Bachfløjte 2', Vox Humana 8'.

Klaviaturet er delt således, at man – med lidt øvelse og somme tider lidt krumspring – kan spille med forskellig klang i højre og venstre hånd, hvilket øger de klanglige muligheder. Stemmerne er desuden tilpasset hinanden således, at man med held kan bruge nogle kombinationer, der bestemt ikke bliver anbefalet på Musikkonservatoriet. Alt i alt et utroligt velklingende og smidigt lille instrument!

Det var selvfølgelig noget af en udfordring at samle de 1,1 millioner kroner sammen, som regningen lød på, men med stor hjælp fra bl.a. Johs. Fogs fond og Brdr. Hartmanns Fond samt fra menigheden, der havde mulighed for at ”købe” en eller flere af orgelpiberne, lykkedes det at få enderne til at nå sammen, og i pinsen 2002 kunne vi indvie det nye orgel.

<< November 2017 >>
ma ti on to fr
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20
27 30      

Det sker ..