Christianskirken i Lyngby

Kirkeklokkerne kalder!

klokke

Af Eigil Saxe.

Mennesker drøner forbi Christianskirken, mens klokken slår, og kaster blikket op på tårnet med dets store gyldne ur-visere. Ud af de mange korsformede åbninger i tårnet hører man klokkerne ringe.

Det har de gjort siden 1941, men hvorfor og hvordan er de havnet dér?

En aften i slutningen af 1930’erne modtog præsten en kuvert med obligationer for 4.500 kr til klokker i Lyngbys nye kirke.Gaven var anonym. Senere købte giveren obligationerne tilbage for det samme beløb, for at kirken ikke skulle tabe på det – de faldt nemlig i kurs. Den følgende nytårsmorgen dukkede obligationerne igen op i præstens brevkasse – men stadig anonymt.

Gamle og nye Lyngby-borgere stod sammen om den nye kirke, som skulle bygges på bakken i Lyngby Vest. I 1939 besluttede de, at byggeriet skulle sættes igang. Og så kom der 5.000 kr mere – til klokke nr. to. De var fra vinhandler Aage Asmussen og hans kone Ingrid. De ønskede, den nye kirke fik klokker helt fra starten.

Klokkerne fortæller

De er lavet af støberiet ”B. Løw & Søn København”. Desuden er kongens monogram sat under inskriptionen: ”Ingrid & Aage Asmussen skænkede mig til Christianskirken 1941”.

I tårnets trappeopgang er en stor rund blok cement skåret ud af loftet. Hér blev de tunge klokker hejst op gennem hullet og fastgjort 20-25 meter oppe i tårnet. Herfra har de siden 1941 kaldt mennesker i Lyngby til bøn og eftertanke. Klokkerne har i dag en usædvanlig fin lyd. Ja, det er kun rene og klare toner, der kommer fra kirkens klokketårn.

Kom, thi nu er det beredt!

I den øverste og største klokke står der ”Herlig af graven opstod Guds Ord, naadig fra Himlen Guds Aand nedfór. Ved I nu, hvorfor det kimer?” Det er et citat fra Grundtvigs salme ’Denne er dagen, som Herren har gjort’ (nr. 403 i Salmebogen 2003 og nr. 368 i Salmebogen 1953) – en gendigtning af Davids salme 118.

I den nederste og lidt mindre klokke står der ”Kom, thi nu er det beredt! Luk 14”. Det er citat fra Jesu lignelse i Lukas Evangeliet kap. 14 om det store festmåltid i Guds rige. Hér sender Gud sine tjenere ud i alle verdenshjørner med indbydelsen til at være med i Guds riges fest: Kom, nu er alt rede, siger tjenerne med hilsen fra manden, der indbød mange til sit festmåltid.

Klokkerne kimer

Disse inskriptioner fortæller på en fin måde, hvad meningen med klokkerne er: Deres kimen juleaften og påskelørdag forkynder Livets vidunderlige sejr over død og ondskab. Med Jesu fødsel i julenatten og hans opstandelse fra de døde påskemorgen fylder klokkerne os med glæden og kalder mennesker ud af gravens mørke til at leve i lyset.

Klokkerne kalder mennesker til at deltage i gudstjenesten og herigennem erfare Guds nærvær midt i livet. De kalder os ind i fællesskabet med Gud og mennesker.

Formidler Guds kald

Inskriptionerne viser også, hvordan Christianskirken helt fra begyndelsen blev båret af en bøn om at være formidler af Guds kald i vores lokalsamfund og et samlingssted for mennesker hér – uanset om vi er høj eller lav, ung eller gammel.

Menighedens liv bæres altid af bøn og arbejde. Siden 1941 har menigheden søndag efter søndag været samlet til bøn og lovsang, prædiken og altergang i Christianskirken. Men ikke kun for at hygge sig med sig selv og sine meningsfæller. Tværtimod kaldes vi som kirke og menighed til at ’gå ud og gøre alle mennesker til Jesu disciple’.

Det sker gennem vores almindelige menneskeliv med andre. Gennem ord og handling formidler menighedens medlemmer budskabet om Guds nåde og tilgivelse. Hans tilgivelse er en uudtømmelig kilde, der hver morgen kalder os til at starte dagen på en frisk. Og derfor skal tilgivelsen rækkes videre til mennesker.

Gud kalder også i dag

Hvor kalder klokkerne i dag mennesker til at tage fat?

Mit ønske er, at vi i bønnen og stilheden hører kaldet til at tage hånd om udsatte og udstødte mennesker – børn og voksne, unge og gamle. Mennesker, der ikke magter tilværelsen alene (og hvem af os gør egentlig det?). Mennesker på livets overdrev og yderkant. Menneskesynet i kirken er båret af respekten for den anden, også for den der er anderledes end de fleste.

Din er dagen, Herre

I en af Davids salmer står der ”din er dagen, Herre, og din er natten.” Med disse ord er menneskelivet sat ind i Guds store sammenhæng. Hver morgen og aften kalder kirkens klokker til bøn. Også i dag har vi mennesker behov for at lægge dagen og natten i Guds hænder.

Klokkerne hjælper os til at gøre det.

<< November 2017 >>
ma ti on to fr
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20
27 30      

Det sker ..