Christianskirken i Lyngby

Døbefonten i Christianskirken

Ved vand og Helligånden…

Det synlige og det usynlige.

Af Eigil Saxe

doebefont

Glasmosaikkens lys spejler sig ofte i døbefontens vand, mens menigheden samles omkring kirkens sølvdåbsfad og indlemmer et nyt menneske i kirkens fællesskab. Jeg finder mange kors, når jeg bevæger mig rundt i Christianskirken - også i bunden af dåbsfadet under det rislende dåbsvand.

Dåbsfad og –kande

Dåbsfadet og dåbskanden i sølv er givet som gave af Søndagsskolen i Kgs. Lyngby sogn. I slutningen af 1930erne blev der samlet ind til sognets nye kirke i Lyngby Vest. Bidraget fra søndagsskolen betød, at Christianskirken fik et dåbsfad og en dåbskande i sølv, der med sin enkle stil svarer godt til resten af kirkerummet.

Døbefont

Selve døbefonten i bornholmsk granit passer også godt til kirken. Stilmæssigt har døbefonten i begyndelsen af 1940erne været forud for sin tids kirkeudsmykning med de stramme linier og det fint udhuggede hul foroven til dåbsfadet. Selve den slanke form med sin let indadgående linie minder om en fortøjningspullert i havnen, hvor man surrer skibe fast til kajen. På den måde illustrerer døbefonten, hvordan Gud knytter hver enkelt menneske til sig i dåben.

Navngivning – også ved dåb

Ved dåb kan mennesker få et nyt fornavn – ligesom mennesker ud over jorden til alle tider har brugt at tage f.eks. et bibelsk navn ved dåben, for at markere overgangen til den kristne tro og indgangen i den kristne menighed.

Dåb i et gammelt kristent land som Danmark er i manges øjne blot en navngivningsceremoni. Men et barn kan udmærket få sig et navn uden dåb. Ja, faktisk har vi som forældre i dette land pligt til at give vores nyfødte barn et navn inden det er 6 måneder gammelt. Det er dog ikke en nødvendighed, at navngivningen kædes sammen med dåben. Men en naturlig ting for mange, når kristentro er udgangspunkt for forældrenes tilværelse.

Dåbslys

Når der er dåb i Christianskirken, tændes tre store dåbslys. Det er en gammel tradition i Christianskirken. Lysene står i stager fastgjort til væggen tæt ved døbefonten. Enkelheden i lysestagerne går igen. De er lavet i samme stil som rækværket, der sammen med det hævede korparti skiller koret fra skibet. Desuden sikrer rækværket, at man (f.eks. under dåben) ikke falder ned.

Stagerne blev oprindelig lavet i kombination med egetræshylden nedenunder. Egetræet til hylden stammer fra kirkens oprindelige alterudsmykning, som var et stort egetræskors. På hylden lå tidligere i en lang årrække et genoptryk (en facsimilie-udgave) af Kong Christian den 3. store billedbibel fra 1550 fremme under gudstjenesten. I midten af 1990erne var denne gamle, flotte bibel blevet mærket så kraftigt af den dryppende stearin fra dåbslysene, at den blev renoveret.

I dag ligger den store bibel på alteret under gudstjenesten. Og egetræshylden fungerer som fralægningshylde til dåbskande samt serviet, lys og bibel, der anvendes i forbindelse med dåben.

Læs mere om dåbens betydning.

<< November 2017 >>
ma ti on to fr
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20
27 30      

Det sker ..