Christianskirken i Lyngby

prædiken 3. søndag efter trinitatis

3. søndag efter trinitatis

Luk 15,1-10 Det mistede får og den tabte drakme


Den bedste version af mig selv – et stressmoment

Jeg var på Heartland festival på Egeskov slot i pinsen sammen med Oluf. Han skulle være den ene part i en ’talk’, som det kaldtes. Der skulle han diskutere ’mad og personlig optimering’ - som der stod i programmet - med kokken Thomas Rode, kendt fra Restaurant Kong Hans og som den der har indført stenalderkost i DK. I foromtalen af eventen stod der bla: maden skal give os det vi har brug for, så vi kan være den bedste version af os selv.

Det er udtrykket, at være den bedste version af sig selv, eller den bedste udgave af sig selv, som jeg hæfter mig ved. Det er et meget tidstypisk ordbillede, som kan have den virkning, at vi bliver sendt ud i en evindelig jagt på at blive bedre. En jagt der let kan efterlade os med en følelse af ikke at kunne bruges som vi er, ikke at være gode nok, aldrig at være god nok - og derfor heller ikke elskede og værdsat.

Tanken om at vi hele tiden skal vokse, udvikle os, ved egne anstrengelser forbedre os, for at blive til den bedste version af os selv, det kan være et incitament til at være levende, aktiv, tage hånd om sit liv, bestemt – men den kan også - denne tanke som er så indgroet i vores samfund – blive et mareridt, der aldrig giver os fred, der stresser og jager os.


Du er altid allerede elsket

Og så kommer Jesus og siger i dagens to små fortællinger: præcis som den du er nu og her – som en mønt der er trillet væk, som et får der er løbet sin vej – lige som du er, er du så betydningsfuld, så elsket, så værdsat, at hyrden, kvinden, at Gud leder efter dig, indtil han finder dig. Og så bliver der glæde. Ikke fordi du har forandret dig til et bedre selv, ikke fordi du har anstrengt dig for at gøre noget særligt, spist rigtigt, trænet hver anden dag, gået til massevis af kurser eller mediteret og været mindful ½ time hver dag – der er glæde, fordi du er: altid allerede elsket. Der bliver glæde, fordi du bliver fundet og ført, båret tilbage til det sted, hvor du hører til – i Guds nærhed – som den du er – altid allerede elsket.

Sådan er den kristne Gud, en kærlighed der omslutter os med alt hvad vi er, med alt hvad vi kan og ikke kan, med alt hvad der lykkedes og det der ikke lykkedes. Uanset hvad: altid allerede elsket – og det bliver ved i al evighed.


Peter Bastians sidste bog

’Altid allerede elsket’ er titlen på Peter Bastians sidste bog, en samtale optaget på bånd 11 dage før hans død i foråret og senere redigeret og netop udkommet. Da jeg så titlen, måtte jeg bare have bogen, inden prædikenen til i dag skulle skrives. For der måtte være inspiration at hente i en bog med den titel, som jeg oplevede sagde meget præcist, både hvad barnedåb handler om, og hvad Jesu 2 fortællinger handler om. Barnedåben hvor Guds kærlighed gives til de små, før de overhovedet har tænkt på at blive den bedste version af dem selv. Kærligheden risler ud over dem sammen med vandet, omslutter dem, bærer dem. Gud elsker dem helt og fuldt, fordi de er, ikke for hvad de gør og kan. Altid allerede elsket, det kan siges om alle mennesker, og i barnedåben siges det direkte og med navns nævnelse til det lille spæde menneske.


At blive væk og ledt efter

Jesu fortællinger om fåret og mønten handler om det samme. Fåret opfører sig rigtig dumt, løber væk, bringer sig selv i fare – og alligevel gør hyrden alt for at finde det og bringe det tilbage – for det er altid allerede elsket. Mønten kan vel hverken gøre det ene eller det andet, men den kan blive væk, ligesom så meget andet kan blive væk – og ligesom vi som mennesker kan blive væk – for hinanden, for os selv, for meningen i livet. Da mønten bliver væk, tænder kvinden et lys, fejer i huset og leder ivrigt, indtil hun finder den. Sådan gør Gud i forhold til mennesket, som er blevet væk, fordi det er altid allerede elsket.


Kærlighed på forhånd

Peter Bastian siger det bedre end mig, når han fortæller om, hvordan kristen tro bankede på i hans sind -  han kalder det et åndeligt indbrud - og det førte til, at han blev døbt som 72 årig, små to år før han døde. Han siger: ”jeg begyndte at reagere på budskabet om betingelsesløs kærlighed. Altså det der, at vi godt kan opgive drømmen om at blive fuldkomne mennesker, (blive en bedre udgave af os selv). Der er ét ideal for, hvad kærlighed er. Det viser Jesus os. En kærlighed på forhånd.” Peter Bastian nåede at opleve denne kærlighed, som bare var der, uanset om han var flink, flittig, from eller ej, og det gjorde, at ’en musiker finder fred i eget hus’, undertitlen til bogen.

Det åndelige indbrud i Peter Bastians liv, som gav ham en helt ny fred i livet, det kalder Jesus omvendelse, en synder der omvender sig, og der bliver glæde i himlen, Guds engle glæder sig. At omvende sig - er det ikke en aktiv beslutning, som mennesket selv tager, noget mennesket gør? Jo, det kan det være, og det er en del af omvendelsen, at vi vil det, at vi bærer vores barn til dåben, at vi beder aftenbøn, at vi går til gudstjeneste og meget andet, som er udtryk for vores ønske om og vilje til at tro på Gud.



Omvendelse – at Gud leder og finder os

I Jesu fortællinger om fåret og mønten er hverken får eller mønt aktive, de gør ingenting, andet end de bliver væk. Fåret ville være omkommet ude i ødemarken med både ulve og hyæner. Mønten ville være blevet liggende i en krog. Omvendelsen er, at der er en som leder og leder, indtil han finder. Den Mægtige finder vi ikke, den mægtige Gud finder os. Det er omvendelse som den fortælles af Jesus i dag, at blive fundet og blive bragt tilbage i den sammenhæng, det fællesskab, hvor vi hører til.



Vores andel? at sige tak og leve med Guds kærlighed som ’drive’

Hvad er så vores andel? er der ikke noget vi skal gøre? Sige tak, undres og glædes over at blive fundet. Leve i den sammenhæng Gud sætter os i, leve ud af en dyb tillid til, at vi er altid allerede elsket. Og med det som fast fundament kaste os ud i opgaver, relationer og gøre vores bedste. Med den guddommelige kærlighed som vi har på forhånd, med den som drive, som energikilde kan vi elske, tilgive, hjælpe, gøre godt. Det er med kærligheden – når den får lov at fylde i os – som med glæden: den kan ikke skjules, vi kan ikke holde den for os selv. Den bobler over – som hyrden der kalder venner og naboer og kvinden der kalder veninder og nabokoner sammen for at glædes med hinanden. Kærlighed, glæde må deles, må ødsles ud over andre. Vi behøver ikke være bange for at løbe tør for kærlighed, der er mere hvor den kommer fra, Guds kærlighed flyder evigt - vi er altid allerede elsket. Der er altid en dør på klem!

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen











<< November 2017 >>
ma ti on to fr
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22
27 30      

Det sker ..