Christianskirken i Lyngby

Prædiken 4. søndag efter Helligtrekonger

4. søndag efter Helligtrekonger Matt. 8,23-27 Stormen på søen

GUDS MAGT OG KÆRLIGHED

Jesus sover!

Jesus ligger og sover, mens båden er ved at gå under i et frygteligt stormvejr, som pludselig farer ind over Genesareth sø. Jesus sover, mens disciplene er bange for deres liv – er det ikke lidt mærkeligt? Er han da ligeglad med hvilken ulykke, der kunne ramme disciplene? Sover han, som om alt er i skønneste orden!

Job spørger: hvorfor hjælper du ikke, Gud?

Der er noget i disciplenes situation som minder om Job, som vi hørte om i gudstjenestens første læsning fra alteret. Job var et meget fint menneske, troede på Gud, var retfærdig og god, og desuden var han meget rig. Men så han mister pludselig alt, kvæg, rigdom, familie, og han bliver syg – det er, som om Gud holder sig helt væk, der er ingen hjælp at få. Den ene ulykke efter den anden vælter ned over denne gode mand, Job – og Gud er bare tavs, sover han ligesom Jesus i båden?

Job begynder at spørge til meningen med det hele: Hvorfor skulle jeg fødes, når det kun er for at miste alt og lide så usigeligt? hvor er du henne, Gud, i alt det frygtelige som sker? Ikke så mærkeligt at Job klager – hvorfor lader Gud alt det onde ske? Er Gud ligeglad med sit menneske? Ligesom disciplene vækker Jesus, for at han skal hjælpe dem i uvejret, sådan prøver Job at vække Gud med sin klage og bøn.



Gud viser sig som den, der er større end alt

Til sidst taler Gud selv til Job – det jeg læste fra alteret, var noget af Guds tale. Den handler om Guds mægtige skabermagt, som er så meget større end noget menneskes magt og mulighed. Job, mennesket må erkende sin begrænsning og sin uforstand i forhold til alt det Gud er og kan: Hvor var du, da jeg grundlagde jorden, siger Gud. Har du nogensinde beordret morgenen frem? Har du været ved havets kilder, kan du binde Syvstjernens bånd?

Med disse og mange flere ord viser Gud sig for Job som den, der virkelig er større end mennesket, større end noget af det vi kan og ved som mennesker. Gud har magt og indsigt på en helt anden måde end mennesket – derfor siger vi i trosbekendelsen: Vi tror på Gud Fader, den almægtige.

Job fik kontakt med Gud, Gud var der, som den magt der er større end noget andet: du formår alt, svarer Job Gud, og jeg må erkende, at jeg har talt om noget jeg ikke har forstand på. Både i magt og indsigt er Gud det, som er større end os. Det er helt i orden at råbe sin klage til Gud, Job får ikke bebrejdelser, fordi han ’skældte ud’ på Gud over alt det forfærdelige, der havde ramt ham. Job bliver mødt af Gud i sin nød og klage.



Guds – og menneskers - magt

Også disciplene og folk der så, hvad der skete, da Jesus lod sig vække af disciplenes bøn om hjælp, og ved at true ad storm og sø fik det til at blive blikstille, erkendte Jesu magt. Han har magt over

både storm og sø, hvem er dog han? spørger folk undrende

Gud har magt, og hans søn Jesus har magt. Guddommelig magt.

Blandt mennesker er der også nogen, som har magt – magt til at moppe en fra klassen, magt til at ødelægge et venskab, ødelægge klimaet på en arbejdsplads eller glæden i en familie. På et højere plan er der nogen som har magt til at vedtage love, udstede dekreter, starte krige. Ja, vi har alle en vis grad af magt, der er altid nogen, som vi kan bruge magt over for.



Magt kan være farlig

Det afgørende ved at have magt er, med hvilket formål, med hvilken hensigt magten anvendes. Det er desværre ofte sådan, at magt bruges til egen fordel, og så kan magt blive farlig og ødelæggende.

Er Guds magt farlig og ødelæggende? Når vi hører Jobs historie, kan vi blive i tvivl. Det er lidt, som om Gud skalter og valter med Jobs liv og helbred. Det samme møder os flere gange i det gamle testamente – det efterlader en tvivl i os om Gud - som den magt der er større end os - er på vores side og vil os det godt.

Heldigvis har vi ikke kun fortællingerne om Gud i det gamle testamente, men vi har Guds søn, Gud selv der er kommet til jorden for at gå ind i denne tvivl og vise menneskene, hvordan den guddommelige magt virkelig er.



Guds magt er i kærlighedens tjeneste

Når Jesus bruger sin guddommelige magt, gør han det altid for at bekæmpe det onde, lidelsen, smerten, for at hjælpe mennesker – som her i dagens tekst for at redde disciplene fra druknedøden. Jesus bruger også sin magt for at vise, at alle mennesker er ligeværdige, og alle har del i kærlighedens fællesskab, ingen skal holdes udenfor.

Jesus viser, hvad guddommelig magt er, på en sådan måde at vi forstår, at den vil det samme, som kærligheden vil. Jesu magt er altid i kærlighedens tjeneste, og bruges aldrig som en trussel eller overgreb. Magten er underlagt kærligheden, er kvalificeret af kærligheden. Derfor kan Paulus også skrive, som vi hørte en konfirmand læse: kærligheden gør ikke næsten (noget menneske) ondt. Kærligheden er lovens fylde.

Netop fordi den guddommelige magt handler ud af kærlighed, gennemtrumfer den ikke sin vilje på tværs af, hvad mennesker selv vil. Gud vil ikke tvinge os til at tage imod ham og hans kærlighed og vejledning. Det er først, da disciplene beder om hjælp, at Jesus vågner op og stiller stormen. Bønnen er døren, hvorigennem Gud kan komme og give os sin velsignelse, har en af de store mystikere, Teresa af Avila, sagt.



Gud er altid med i vores ’livsbåd’

At kvalificere Guds magt som kærlighedens magt løser ikke alle spørgsmål om, hvorfor vi mennesker gang på gang kommer ud for storme og uvejr i vores liv. Alle kender til, at vores ’livsbåd’ havner i uvejr og storm og modvind – havner i en situation, hvor vi er bange for at gå under, drukne i livets vanskeligheder og modgang. Når kæresten har forladt en, når vi får afslag på afslag på vores jobansøgninger, når en af vores kære dør, hvis vi rammes af alvorlig sygdom – at bede til Gud i sådanne svære situationer er der rigtig mange af os, der gør. Og hvordan bruger Gud så sin kærligheds magt for at hjælpe os? Får vi hjælp som svar på vores bøn – ligesom disciplene fik det? eller var det bare dengang, at Jesus, Gud kunne hjælpe?

Vi får ikke altid præcis den hjælp, vi beder om – det tror jeg, vi alle ved. Som for Job, kan der gå lang tid, hvor vi sidder fast i det svære med en følelse af, at Gud er væk, han sover, er skjult. Men vi bliver altid hørt, vi får altid Guds hjælp, og Gud er der i vores smerte og nød – det skete for Job, det skete for disciplene i båden, det er sket for utallige mennesker siden. Vi er aldrig ladt alene, Gud har forladt sin himmel for at være med i vores ’livsbåd’ og føre den sikkert i havn.

Gud svarer og hjælper på sin egen måde, som den der – ja netop er større og klogere end os, og derfor ved hvad der er bedst. At bede er derfor også at opgive sin egen løsning og give slip på sine egne ønsker. Som det siges til os i næste salme: du er dog ej den herre, som alting råde bør. I livets uvejr hvor alt synes uforklarligt og uberegneligt – og når det er stille og smukt og fredfyldt – under alle forhold må vi i bønnen overgive os til Gud og stole på, at Gud som den, der har kærlighedsmagten, gør alting godt, også i vores liv. Amen
<< November 2017 >>
ma ti on to fr
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22
27 30      

Det sker ..